Ubetinget basisindkomst og ubetinget virketrang

Frisætning af menneskets tankeliv, virketrang og kreativitet modsiges pessimistisk af ledende personligheder der hævder, at have udtømmende erfaring med menneskets egoisme og snylte-virksomhed. Lad os se, hvor deres pessimisme er, når borgerne ikke længere er underlagt deres kontrol og sættes fri.

Ubetinget basisindkomstaf Benny Dyhr Thomsen, 3. apr. 2013

Jeg vil ikke her dokumentere, at Ubetinget basisindkomst kan lade sig gøre, for det kan det! Den dokumentation er allerede lavet af BIEN.

Mange studerende drømmer om at blive iværksættere. Men springer ud i en spærreild af regler, der lammer initiativ og dræner virketrang. Mange af de spirende virksomheder lukkes de første år pga. af leveomkostninger.

At stå til rådighed for arbejdsmarkedet kender de fleste. Hvis du ikke er i lønnet arbejde, og du ikke iværksatte en virksomhed eller på anden måde er undskyldt, står du til rådighed og kaldes ledig. Du er nu overladt til en personalegruppe på 179.000 offentlige ansatte, der administrerer et regelsæt på 124.000 sider. Et regelsæt der tager afsæt i, at du er et formodet uvirksomt menneske. Et menneske der formodes langsomt at slukkes og forstene, hvis ikke myndighederne hele tiden rister dig over ild, så du bevæger dig for ikke at blive brændt. Det er det politikere kalder at sende et signal.
Men pensionister trodser myndighedernes pessimistiske formodninger. De er sat fri. De har ubetinget basisindkomst. Den vundne frihed aktiverer pensionister! Pensionister strømmer ud i frivilligheds-bevægelsen i så stor udstrækning, at kommunerne fråder i grådighed efter at styre og anvise arbejde til de frivillige.

Staten mistænker folk i at opdyrke offer-kultur. At borgere mistænkeliggøres i at spille offerroller - for at være undskyldt - er forkert. Man har erklæret klapjagt på førtidspensionister og vil trække trawl gennem hele kategorien med finere masker for at fange formodede snyltere. Man vil revurdere om diagnosen og de udstedte piller er tilstrækkelige for at opfylde kravet til at være undskyldt.

Udover den opmærksom og omsorg, vi nyder fra velfærdsstaten til at gøre os lækre, så vi kan sælges på arbejdsmarkedet, har vi også et behov for at blive anerkendt, som borgere ved retten til ubetinget basisindkomst.

Jeg ønsker et samfund, hvor virkelysten springer ud som æbletræer om foråret!