Værdier som peger fremad

Artiklen indeholder en diskussion af værdibegrebet med udgangspunkt i Anders Fogh Rasmussens regerings værdiforståelse og opstiller et nyt værdibegreb med eksempler hentet fra kriminalitet, undervisning og sundhedsvæsenet


Værdien ligger ikke i konsekvensen, men i den måde konsekvensen administreres på.

Af Eskild Tjalve, Formand for Visisons-Partiet
05. Nov. 2003


Hvornår er værdier værdier?

Statsministeren har talt om værdier i et stykke tid, mest om ”Konsekvens” og om ”Noget for noget”. Men er dette værdier, som kan skabe en klar visions for et fremtidigt samfund? Er det i virkeligheden værdier?

Kan man sige at ”konsekvens” er en værdi? Nej – for værdien afhænger af hvad konsekvensen er. Hvis f.eks. en ung fyr har lovet at komme hjem efter en fest kl. 12 midnat, og han først kommer hjem kl. 3 om morgenen, så kan en konsekvent handling fra forældrene være en god ting. Men hvis denne handling består i, at drengen får tæv, så er det ikke en værdi. Hvis forældrene derimod som konsekvens går ind i en snak med drengen for at finde en aftale som både han og forældrene kan have det godt med, så er det en god konsekvens.

Værdien ligger altså ikke i konsekvensen, men i den måde konsekvensen administreres på.

Kan man sige at ”noget for noget” er en værdi? Nej bestemt ikke. Dette kan omformuleres til: ”Jeg hjælper dig kun, hvis du gør noget for mig” Dette kan være et meget asocialt princip i nogle tilfælde, mens det i andre tilfælde kan være i orden. Værdien ligger altså ikke i princippet ”Noget for noget”, men i den måde det administreres på.

Det giver altså ikke mening at forholde sig til ”værdierne” alene. Man bliver nødt til at forholde sig til den konkrete politik – og så har disse ord egentlig kun skabt uklarhed i værdidebatten. Dette er dybt problematisk fordi disse to begreber kan lyde meget besnærende – og specielt fordi de er helt centrale i Anders Foghs udspil.

At vi har brug for nye visioner for vores samfund baseret på nye værdier er der ingen tvivl om. Alt for mange mennesker i Danmark lever med alvorlige problemer - det er blot ikke særlig synligt, fordi vi ikke sulter, og vi har ikke den dybe fattigdom.

Dét der er smertefuldt foregår inde i menneskene.

200.000 lider af depression heraf en del børn og unge, omkring ½ mio. har et alkoholproblem, 1 mio. har allergi, vore børn og unge har europarekord i druk, fedme bliver mere og mere almindeligt, og livsstilsbetingede dødsfald (forårsaget af tobak, alkohol og fedme) tegner sig for omkring 25% af samtlige dødsfald – for bare at nævne nogle af problemerne.

Den materialistiske tankegang har sat sine tydelige og ubønhørlige spor – dels i de her nævnte forhold, men også i form af stress, meningsløshed, ensomhed, forråelse og kriminalitet. Tænkningen i vort samfund er dybt præget af videnskabens rationalitet, og vi må således erkende, at det er den ensidige rationelle tænkning og den dertil hørende pengefiksering, som vi må forholde os til. Skal vi forny vores samfund, må vi tænke på en ny måde!

I stille stunder længes de fleste efter et samfund med menneskelig trivsel for alle, hvor den enkelte kan føle sig hel, hvor alle aspekter af vores liv er meningsfulde, hvor vi kan opleve fællesskab, hvor medmenneskeligheden er levende, og hvor også samfundet er en meningsfuld helhed.

Hvis vi tager disse ting alvorligt og ikke lader os forblænde af penge og økonomi, så ligger der bagved disse ønskeforestillinger nogle værdier, som går ud over det fysiske – som handler om hvordan livet opleves. Det handler om helhed og mening.

Disse ting kan ikke tilgodeses ud fra den rationelle tankegang. Mennesket rummer både hoved og hjerte. Mennesket kan erkende både ud fra den rationelle tankegang og gennem hjertets visdom.

Derfor må samfundet styres og indrettes ud fra det hele menneske: hoved og hjerte. Vi må i det politiske arbejde respektere både det rationelle og hjertets visdom.


HJERTETS VISDOM OG HELHEDSTÆNKNING

Når vi bruger ordet ”hjerte”, så rummer det de nærende følelser kærlighed, medfølelse, sorg, hengivenhed, taknemmelighed, tilgivelse, glæde, oplevelse af skønhed og visdom – med andre ord dét, der giver livet dybde og mening og nærvær i nu’et. Gennem hjertet tiltrækkes vi til hinanden, og vi oplever en følelse af samhørighed og enhed. Mennesket ekspanderer udover sig selv, og åbner sig for noget højere, såsom højere inspiration, opløftende kunst, stærk indre kraft, højtidelighed.

Ud fra hjertets kvaliteter vokser fællesskab, mening, ansvar og etik – og kulturel blomstring.

Mangler hjertets kvaliteter i et samfund smuldrer fællesskabet. Mennesket er ensomt, og som individ søger det mening og ekspansion i den materielle verden ved at samle ting, være pengefikseret, og at få opmærksomhed ved at prøve at være i centrum - "at være på". Lykkes dette ikke kan mennesket blive destruktivt. Dette er årsagen til megen kriminalitet.

Mangel på hjertets kvaliteter fører til kulturel tilbagegang.

Hjertets visdom er en indsigtsfuld og medfølende forståelse af livet, det er viden og erfaring, der bruges ud fra kærlighed til livet. Hjertets visdom oplever vi igennem den indre stemme, som fortæller os hvad der er rigtigt og forkert. Og vi oplever den gennem intuitionen, som en indsigt fra et højere perspektiv. Gennem hjertets visdom erkender vi helheden, vi kan opleve og forstå de skjulte årsags-virknings sammenhænge, og vi kan herudfra identificere den dybeste årsag til et problem.

Hvis vi undlader dette højere perspektiv, så forstår vi ikke de situationer vi arbejder med. Når vi ikke forstår dem, så kommer de politiske løsninger til at handle om styring, kontrol og kamp, således som vi kender det i mange sammenhænge, f.eks. i forbindelse med sygdomsbehandling, landbrug og kriminalitet. Tager vi hensyn til hjertets visdom kan der derimod findes politiske løsninger, der minimerer regler, styring og kontrol, fordi livet vil udfolde sig på en visdomsfuld måde.

Som følge af visdommens helhedsnatur kan der skabes politiske løsninger uden tabere.


EKSEMPEL: KRIMINALITET

Et samfund kan reagere overfor en kriminel på vidt forskellige måder. En måde er den rent mentale og følelseskolde: han har begået noget kriminelt, og han skal derfor straffes/spærres inde. Konsekvensen for den kriminelle er en form for hævn, så borgernes retfærdige harme kan dulmes. Bag denne konsekvens ligger en opfattelse af, at hvis straffen er tilstrækkelig hård, så vil den kriminelle ikke gøre det igen, og det vil have en afskrækkende præventiv virkning for andre. Erfaringen viser imidlertid, at det ikke har nogen præventiv virkning, og en stor del af de kriminelle begår kriminalitet igen.

En helt anden måde at reagere på er at erkende - ud fra hjertets visdom - at alle kriminelle er forskellige. En kriminel er ikke en slags standardmenneske, som reagerer på én bestemt hensigtsmæssig måde på straf. Hver enkelt kriminel har sin baggrund og en individuel historie, der handler om hvorfor han ikke kunne klare livet på den ”almindelige” måde. Ud fra hjertets visdom må det ideelle fra samfundets side være at hjælpe den kriminelle til at kunne leve et ansvarligt liv i samfundet. Der findes gode erfaringer med dette i udlandet. Det skal naturligvis være frivilligt.

Det indebærer bl.a. at personen skal konfronteres med sin handling og med et eventuelt offer og vedkommendes familie. Endvidere skal personen hjælpes igennem terapeutiske og andre personlige processer med henblik på at blive forløst for eventuelle traumer, følelsesmæssige blokeringer og destruktive tanker. Gennem sådanne processer hvori også familien må inddrages, kan en kriminel begynde at forholde sig til sit liv og begynde at tage ansvar. Forløbet kan udbygges med undervisning i en form for livsvisdom, som kan indeholde blandt andet: almindelig menneskekundskab, ikke-voldelig kommunikation, konfliktløsning, at se potentialerne i stedet for fejlene i en situation eller et menneske m.m. Erfaringen viser, at det er langt hårdere for den kriminelle at gå sådanne processer igennem end at være i fængsel, men perspektivet er, at han kommer fri af kriminalitet.


EKSEMPEL: VANSKELIGE BØRN I SKOLERNE

Et vanskeligt barn i skolen kan behandles på forskellige måder. Hvis barnet forstyrrer i timerne og måske også mopper andre, og i det hele tager virker ”uopdraget”, så vil læreren ofte prøve at opdrage barnet ved at irettesætte det og skælde ud. Hjælper det ikke vil læreren måske udtrykke sin irritation og vrede overfor barnet, som efterhånden betegnes som et problembarn. Det kan være at barnet skal have specialundervisning eller måske psykologhjælp.

Handler læreren derimod ud fra hjertets visdom, kan læreren opfatte barnet som et helt menneske - med sin specielle situation i hjemmet og med sine særlige egenskaber, hvoraf nogle kan opleves som problematiske, men hvor læreren også kan se de positive egenskaber og potentialerne i barnet. Alle børn har potentialer, men hvis et barns potentialer ligger på andre områder end det, som en snæver undervisning handler om – hvis barnet f.eks. er meget kreativt eller kropsligt orienteret, og hvis skoleundervisningen er meget fagligt orienteret, så vil barnet opleve sig som en taber. En farbar vej vil være at arbejde med at styrke barnets potentialer, at kalde dem frem og anerkende dem. Dette vil vække barnets selvtillid og give lyst og motivation til at prøve kræfter med det, der er sværere for barnet. Det er vigtigt, at det faglige ikke presses ned over barnet for tidligt. Der er brug for, at det kan udvikle sine potentialer til en vis grad før der sættes mere massivt ind med faglig indlæring.


EKSEMPEL: SUNDHEDSVÆSNET

Hele naturvidenskaben – herunder lægevidenskaben - er eksponent for den rationelle tænkning i sin yderste konsekvens. På en forenklet måde kan vi sige, at lægevidenskaben opfatter mennesket som en fysisk ”ting”, som lægen kan undersøge objektivt, og hvor der kan iværksættes en behandling, som patienten i princippet ikke selv deltager i.

Alternativ behandling bygger på et helt andet menneskesyn, der bl.a. rummer at sindet har en stor indflydelse på menneskets helbredstilstand. Derfor involverer den alternative behandling i vid udstrækning menneskets sind, dvs. følelserne og tankerne, og derved mobiliseres hvad vi kan kalde menneskets selvhelbredende kræfter, som i vid udstrækning kan understøtte den behandling der gives. Lægevidenskaben véd det, den møder det i forhold som bliver kaldt placeboeffekten, men lægerne prøver ikke at forstå placeboeffekten – den opfattes som et forstyrrende element.

I vores sundhedssystem hersker den rationelle tanke, hvilket betyder at alternativ behandling holdes udenfor ”systemet”. Hjertets visdom fortæller os, at der er sandheder og vigtig viden i begge indfaldsvinkler, og at et samspil mellem disse vil være det eneste rigtige. Men ud fra hjertets visdom kan vi også indse, at lægevidenskaben ikke skal undersøge den alternative behandling på lægevidenskabens præmisser – for så kan det blive kvalt. Den alternative behandling må – i det omfang mere viden er ønskelig – undersøges på sine egne præmisser. Den rationelle tænkning i lægevidenskaben med sit begrænsede menneskebillede vil aldrig kunne forstå det hele menneske – med et sind, der virker ind på sundhedstilstanden.


ET BEDRE SAMFUND MED FÆRRE OMKOSTNINGER !

De skabende kræfter hos landets borgere er den nødvendige og dyrebare ressource, der skal føre samfundet videre. Konkurrence opfattes som den primære drivkraft til menneskelig kreativitet – og i det hele taget som en overordnet værdi. Fokuseringen på konkurrencens dyder og nødvendighed er en naturlig følge af det materialistiske grundsyn. Konkurrence fører ofte til alles kamp mod alle.

Der er en anden vej til at udvikle menneskets kreativitet: Når hjertets visdom levendegøres, så frigøres et væld af skabende kreative kræfter, og mennesket vil udfolde en iboende trang til at skabe ud fra sit indre – til alles bedste!

Vi kan herefter opsummere et bud på grundlæggende nye værdier, som peger fremad mod et samfund, som de fleste ønsker sig:

Høj livskvalitet for alle borgere. Det betyder at menneskelig vækst skal kunne sættes over økonomisk vækst.

Et menneskesyn, der ligestiller rationel tænkning og hjertets visdom.

Helhedstænkning og politiske helhedsløsninger. Fremme af menneskets skabende kræfter.

Set med samfundsøkonomiske øjne vil fremme af disse værdier give betydelige besparelser.

Men det er ikke besparelser i almindelig forstand, i form af smertefulde og perspektivløse nedskæringer og stramninger. Det er besparelser, fordi mange af de dyre løsninger ikke er nødvendige.

Vi kan med visdom få et bedre samfund og bedre livskvalitet med færre omkostninger!

En nærmere beskrivelse af hvordan dette kan gøres findes i Visions-Partiets politiske visioner.