Mere demokrati med underskrifter

VP vil give borgerne mulighed for at fremsætte et forslag og pålægge folketinget at stemme om forslaget, hvis 50.000 stemmeberettigede støtter forslaget. Hvis folketinget ikke vedtager forslaget, skal det sendes til folkeafstemning. I Schweiz har man netop med underskrifts-indsamling fremtvunget folkeafstemning om Ubetinget Basis Indkomst.

Der tegner et flertal fra partiet i folketinget for et begrænset udgave af VP's forslag blandt DF, SF, R og Enhedslisten som støtter grundidéen.

Socialdemokratiet støtter ikke forslaget da man er af dem mening, at de folkevalgte repræsentanter er de bedste til at fremføre borgeres ønsker. Det kan VP afvise, fordi en underskriftsindsamling hverken forhindrer borgere i også at gå til folketingsmedlemme (hvis de tror de vil lytte) og samtidig forhindrer det jo heller folketingspolitikere i at gå til initiativtagere af underskriftsindsamlingen, hvis politikere ville inspireres eller tage folkets ønsker alvorligt. Men erfaringer viser at borgernes ønsker ikke kommer til folketinget gennem de forskellige politiske partiers repræsentanter. Der kan være et vist held fra græsrodsbevægelser og andre etablerede foreninger og der kan være held fra hemmelige lobbyer, vi ved det ikke fordi folketinget har bekvemt valgt, at skrotte pligten til at registrere kommercielle professionelle lobbyer. Registreringen af lobbyer eksisterer i EU og trods besværligheder søger EU stadig at forbedre registreringen, hvorfor nedlagde man det så i Danmark? Det er kun omkring valg, at politikere roser befolkningen for deres klogskab, resten af tiden ser man med mistro på borgerne, som borger der mistænkes for at ville snyde staten og derfor kan Skattevæsenet slippe af sted med selv at overtræde love og menneskerettigheder i deres hellige pligt. Målet helliger midlet. Når valget er overstået laver man nye stramninger for borgere på overførselsindkomster, man opererer med et dogme at borgere skal ristes over ild, hele tiden, for ikke at forstene og blive passive.

Hvis vi kigger ud i Europa for man indtryk af at Danmark er en af de sidste nationer der krampagtigt forsøger, at fastholde gamle forestillinger om de repræsentative demokrati. Visse dele af folketinget kigger selvtilfreds i statistikken og tænker, vi har en af de største procenter for valgdeltagelse, så det kan da ikke være slemt. Men folketinget ser ikke bjælken i deres eget øje som er, at folketinget kan virke på borgere som arrogante, bedrevidende der frygter borgernes engagement i politik. For det er også en sandhed, danske borger er interesseret i politik og ønsker åbenhed fra folketinget. Men vi forstår ganske enkelt ikke hvorfor Dong salget til Goldman Sacks, skal være hemmeligt. Og den største underskrifts-indsamling i nyere dansk historie mod stramninger i offentlighedsloven ”Mørklægningsloven”, bragte ikke nogen politiske repræsentanter til at fremsætte noget forslag i folketinget, den blev helt blankt ignoreret, så hvor meget er det lige de politiske repræsentanter lytter til borgernes ønsker? I Slovenien, Slovakiet, Schweiz, Holland, Malta, Albanien, Italien, Finland og Tyskland kan borgere ved underskrifter få politisk indflydelse. For nogle lande ikke bare indirekte, men direkte tvinge politikere til at vedtage en lov. Og nogle lande kan borgere på lokalt plan tvinge politikere til at forholde sig til et politisk forslag.

 

I Hamborg tvang borgerne politikere til at tilbagekøbe EL-infrastrukturen, som politikere havde frasolgt til et privat firma.

I Holland blev politikere tvunget til at forholde sig til grådighed blandt finansfolk.

I EU kan 1 Mill. Underskrifter fra mindst 7 lande opfordre kommissionen til at fremsætte et lovforslag.

I Tyskland kan borgere tvinge folkeafstemninger igennem på lokalt plan.

Det ultimative værktøj findes i Schweiz, der har borgerne magten til at udskrive en folkeafstemning det kræver kun 70.000 underskrifter. I Schweiz har borgere for nyligt samlet 160.000 underskrifter og derved fremtvunget en folkeafstemning til UBI (Ubetinget BasisIndkomst eller borgerløn). En initiativ-tager siger, at borgerne i forslaget ikke har noget krav om at skulle stå tilrådighed for arbejdsmarkedet, de skal end ikke spørge eller søge UBI. Man ønsker borgerne vinder lyst til iværksættere og væk fra styret af frygt for ikke at klare dagen og vejen. Man stiller forslag om indkomst på ca. 15.000 kr. per. måned, det skal dog siges at leveomkostningerne er højere i Schweiz.

VP ønsker samme model videført til lokale politiske beslutningsråd. Fx til kommuner og regioner.