Oh at være en høne

  • Udskriv

 Hvordan er det at være en høne i Danmark i 2006?

DYREVELFÆRD:


Oh, at være en høne…

Prøv en dag at købe en formiddagsavis. Hvis du indvender, at sådan nogen læser du aldrig, så gør det alligevel. Du skal nemlig ikke læse avisen, men måle den op.

Slå så op i avisen, så den ligger åben foran dig. Forestil dig så en høne, sådan en rigtig stor én, der puster sin fjerdragt op. Forestil dig så, at du sætter 4 af den slags på den plads, der er på avisopslaget.

Når du har gjort det, har du en ide om, cirka hvor meget plads burhøns skal have i EU og dermed i Danmark. Helt nøjagtigt skal en burhøne ifølge EUs lovgivning have et område på mindst 0,06 kvadratmeter, hvilket indebærer, og på knap 1 kvadratmeter må der opholde sig maximalt 16 burhøns.. På den plads lever de, fra de er 16 uger gamle, indtil de 66 uger gamle bliver pakket i kasser, hvor de har endnu mindre plads, for at blive kørt til slagtning.

På slagteriet har arbejderne høreværn på for ikke at høre den uvirkelige blanding af maskinlarm og klagen og skrigen fra hønsene. Hønsene trækkes op af kasser på et transportbånd, man vender bunden i vejret på dem og sætter deres ben fast i metalbøjler. Derefter køres de endnu levende dyr baskende og skrigende forbi deres søstre i kasserne hen til et lille basin med 110 volts strømførende vand. Således bedøvede køres de videre hen til en slags cylinder, hvor en skarp kniv skærer hovederne af dem, som var det toppen af gulerødder.

Er du blevet sulten af at læse dette – måske efter en ikke-økologisk lørdagskylling ? Nå, ikke ?

Burhøns tilbringer hele deres korte liv i burene med at æde kemisk behandlet konventionelt foder for at optimere deres ægproduktion. For som hønsekenderen, Jørgen Liljensøe, forfatter til bogen ”Den store hønsebog”, siger, er der ikke andet at lave på den begrænsede plads. Han fortsætter:

Alle dyr og mennesker har en sikkerhedsafstand. Du kender det, hvis et menneske går for tæt ind på dig. Det kan du ikke lide, og det kan høns heller ikke. Når du har dem gående i en have, kan du tydeligt se, hvad der sker, når en høne kommer for tæt på en anden. Den får et hak, og så piler den af sted.”

Af samme grund bliver burhøns næbtrimmede. Næbtrimning er et indgreb, hvor mellem en tredjedel og halvdelen af hønens næb brændes væk med en opvarmet kniv. Indgrebet foretages ofte på 6-9 dage gamle kyllinger, for hvis det gøres senere får hønsene infektioner eller udvikler hyperfølsomhed i det beskrevne område. Indgrebet foretages som antydet for at forhindre, at hønsene hakker fjerene af hinanden – eller direkte hønse-kannibalisme. .. Og det ville altså svaret til, at man forhindrede et menneske i at sætte sine naturlige grænser. Næbtrimning er forbudt i Sverige, mens man i flere andre lande eksperimenterer med andre amputationsformer så som biolaser og infrarødt lys.

Mange bur-æg-producenter fremfører, at deres burhøns har mindst sygdom og den laveste dødelighed. Men både Jørgen Liljensøe, Flemming Nielsen, der er afdelingschef i Københavns Zoo og biolog på Landbohøjskolen, Bjørn Forkman, er enige om, at burhøns er stressede, fordi de frarøves muligheden for at udfolde deres naturlige instinkter. Af den grund har de et svækket immunforsvar, hvilket kræver sterile forhold i burene. Flemming Nielsen siger:

Jeg vil vove den påstand, at dem, der går og skraber i jorden, får sygdomme, som ville udrydde en hel bestand af burhøns. De fritgående har dem uden problemer…”

Over halvdelen af de æg, der sælges i Danmark, er æg fra høns, der lever et liv, man må betegne som direkte dyrplageri – er det rimeligt ?

Oh, at være en høne

Ingen kan finde hvor er

gemme sig dybt i en have

pikke et rødhudet bær.”

Sådan skrev Frank Jæger i et kendt digt. Skulle det anvendes på situationen for flertallet af høns i Danmark anno 2006, så skulle det snarere lyde:

Oh, at være en høne, leve et kummerligt liv på minimal plads og med det ene formål at blive klynget op, dyppet i strømførende vand og ende som lørdagskylling i en frysedisk.”

Knap så poetisk, men til gengæld sandt. Det mærkelige er, at DU og JEG hurtigt kan ændre på denne situation for vore levende medskabninger, hønsene. Det kræver blot, at vi næste gang, vi køber æg, går langt udenom buræg og istedet vælger økologisk (6 høns pr kvadratmeter, adgang til dagslys og udegård fra maj til september, samt fodring med foder, der indeholder mindst 85 procent økologisk dyrkede råvarer), evt. fritgående (9 høns pr. kvadratmeter) – og som et minimum såkaldte skrabe-æg. Det økologiske er dog absolut det mest ansvarlige valg.

Et videre skridt kunne være politiske tiltag til, at det bliver lettere og billigere for økologiske og biodynamiske landmænd at producere æg på den eneste forsvarlige måde.

Visionspartiet vil arbejde for, at høns behandles som mere end bare ”produktions-enheder”, nemlig som de levende og følende medskabninger, de er.

Kilde: Dagbladet BT.

(Trykt i Vision Nr. 2, august 2006)