Hvordan har vi det?

  • Udskriv

Sygdom og sundhed skal have langt højere grad af fokus på sundhed - både fysisk og psykisk - i stedet for ensidig fokusering på helbredelse.

Flygtning indvandrere. Vi må bearbejde vores egen frygt og bygge på de ressourcer som indvandrer kan bidrage med.

Kriminalitet. Målet for samfundet må være at hjælpe både ofret og den kriminelle.

Retsvæsenet bør prioritere former for soning.

Narkopolitik. Gode behandlingstilbud skal prioriteres højt.

 

Sygdom og Sundhed

1. Analyse

Sundhedssystemet er fundamentalt vigtigt for vores velfærdssamfund. Vi er sikret, så vi kan få lægelig behandling, hvis vi har brug for det. Lægevidenskaben har igennem mange års intensiv og omfangsrig forskning givet os en stor viden om sygdomme og om medicinske helbredelsesmetoder. Mange læger gør også et fortrinligt arbejde på at forbedre patienters livsvilkår, og flere og flere læger er begyndt at samarbejde med alternative behandlingsformer såsom akupunktue og zoneterapi, og de giver bud på bedre kost, motion m.v.

Politikere på tværs af det politiske spektrum har udtalt interesse for at støtte samarbejde mellem læger og de alternative. En begyndende forskning, om end beskeden, vedrørende de alternative behandlingsformer er kommet i gang.

Vi hører til blandt de rigeste lande, og mange mennesker i andre lande misunder os vores levestandard. Men den fysiske levestandard og vores sundhedssystem er ikke nok til, at vi alle sammen har det godt:

  • Der er over 1 mio. allergikere i Danmark.
  • Det anslås, at der er ca. 700.000 mennesker i Danmark med et alkoholproblem.
  • Omkring 200.000 lider af depression.
  • 6,9% af alle voksne danskere har indenfor det seneste år haft tanker om at tage deres eget liv uden faktisk at ville gøre det. Hver dag lykkes det for 1-2.
  • Der er 1,3 mio. overvægtige, heraf 400.000 svært overvægtige.
  • Livsstilsbetingede dødsfald (følge af tobak, alkohol og fedme) udgør 24,3% af samtlige dødsfald.
  • Vi har folkesygdommene hovedpine, stress og dårlig ryg.

I de sidste årtier, er alternativ behandling blevet udbredt i Danmark, hvor efterhånden omkring 40% af befolkningen har brugt det. Mange har efterlyst et egentligt samarbejde mellem læger og alternative behandlere, men dette har været svært pga. lægevidenskabens modvilje mod at acceptere den alternative behandling. Der er imidlertid ved at ske en lille åbning.

Den alternative behandlings udbredelse har afstedkommet, at lægevidenskaben selv er kommet i søgelyset. Tingene er således sat i relief:

  • Lægevidenskabens efterlysning af beviser for de alternative behandlings metoders virkninger ud fra en bestemt videnskabelig metode skal ses på baggrund af, at næppe mere end 20% af lægernes behandling, er evidensbaseret og grundet på solide videnskabelige undersøgelser.
  • Hver 10. patient kommer mere eller mindre alvorligt til skade ved mødet med sundhedsvæsnet pga. utilsigtede hændelser.
  • Det skønnes at 5.000 mennesker dør i Danmark om året som følge af fejlbehandling, det er således den 3. hyppigste dødsårsag!
  • De alternative behandlingsmetoder har ikke bivirkninger i nævneværdigt omfang.
  • En del af de alternative behandlingsmetoder er dokumenterede. Men denne dokumentation vender lægevidenskaben ryggen uden at kende til dem. Dette er en uvidenskabelig måde at afvise noget på!
  • 90% af al medicin virker kun mellem 30-50% af tilfældene.
  • Omkring 42% af brugerne af alternativ behandling bruger netop det alternative fordi den etablerede behandling ikke har virket.
  • Medicinske tidsskrifter, der informerer om forskningen bag medicinen, føres bag lyset af medicinalindustrien: næsten 50% af artiklerne er af "spøgelsesforfattere", som ikke er de uafhængige forskere, som de angiver at være, idet de er lønnet af medicinalindustrien.

2. Bevidstgørelse

Disse ting tyder på, at vores sundhedsvæsen ikke fungerer efter hensigten. Folkesundheden er stadig ikke tilfredsstillende, selv om vi bliver ved med at bruge store summer på den, ja udgifterne stiger - medmindre vi skærer ned på andre områder, som bl.a. har med livskvalitet at gøre.

Lægevidenskaben og den alternative behandling har hver deres fordele og ulemper. Tilsammen vil det kunne danne et stærkt sundhedsvæsen. Det forudsætter en gensidig anerkendelse og et samarbejde.

Lægevidenskaben har - på trods af megen god indsats - store mangler og grundlæggende ulemper, idet hele lægevidenskabens menneskesyn er for snævert.

Selv om der i årtier er brugt ufattelige summer på lægevidenskabelig forskning, så har vi paradoksalt nok en tendens til, at flere og flere skal behandles.!

Det skyldes at forskningen har været fokuseret på at bekæmpe sygdom og kun i beskedent omfang på at undgå sygdom!

Den form for behandling der bruges "sundhedsvæsnet" skaber i mange tilfælde blot nye sygdomme, fordi den egentlige årsag til sygdommen ikke findes.

En følge af denne problemstilling er, at jo flere skavanker og sygdomme lægevidenskaben gennem ny forskning bliver i stand til at helbrede eller lindre - samtidigt med at de sygdomme der behandles ikke indskrænkes væsentligt - jo mere må sundhedsvæsnet have tendens til at vokse.

Vores nuværende "Sundhedsvæsen" har den indbyggede mekanisme, at udgifterne vil blive ved med at stige

3. Politiske mål

Langt højere grad af fokus på sundhed - både fysisk og psykisk - i stedet for ensidig fokusering på helbredelse.

Undervisning i dette indenfor sundhedssystemet, og også i skolerne.

Fremme af så naturlig (økologisk), bivirkningsfri og holistisk behandling som muligt med tid til kærlig omsorg og forståelse.

På sygehusene gives der plads til alternative behandlere. Dette kan umiddelbart gøres - det fordrer "kun" en ny og fleksibel tankegang. Det kan gøres hurtigt og uden ekstra udgifter, idet læger og sygeplejersker kan aflastes, således at de kan komme af med det belastende og urimeligt dyre overarbejde. Mangelen på læger og sygeplejersker kan afskaffes, og ventelisterne kan nedbringes på denne måde. Fremme af samarbejde mellem læger og alternative behandlere, dels igennem forskningsprojekter og dels i sundhedshuse og på hospitaler.

Hospitalerne skal efterhånden udvikles til at være sundhedshuse.

I lægeuddannelsen skal der indføres moduler som orienterer om alternativ behandling, så lægerne er orienterede om dette, og ligeledes moduler vedrørende livskundskab/livsvisdom Forskning i sammenhængen mellem psyke og sygdom.

Fremme af psykoterapi i sundhedsvæsnet.

Fremme af bevidsthed om menneskets selvhelbredende kræfter - også i sundhedsvæsnet. Forskning i dette. Ny grundlæggende forskning i sammenhængen mellem livskvalitet og sundhed med stærkt fokus på sundhed i både krop, sjæl og ånd, herunder især stress faktorer, mindreværdsfølelse, fremmedgjorthed og angst.

Pleje af de sjælelige/åndelige kvaliteter - som er helbredende på alle planer, - også dette ind i sundhedsvæsnet og i skolerne.

Forskning vedrørende kosttilskud ud fra en holistisk indfaldsvinkel

Formidling af information om kost, kosttilskud og ernæring i det hele taget.

Herunder information om vegetarisme - i relation til sundhed/sygdom

Abort

Den gravide skal på alle mulige måder hjælpes, så hun ikke er under pres. Hun skal have undervisning i, hvad det vil sige at blive mor, og der skal træde hjælp ind, som bygger på moderens selvforståelse og selvtillid. Der er virkelig brug for hjælp og fordomsfrihed.

Abortlovgivningen skal følges op af langt større oplysning om og forebyggelse af uønsket svangerskab ud fra psykologiske faktorer, som kan være afgørende for om en ung pige bliver gravid. Der bør etableres omsorgsboliger, hvor helt unge kvinder kan bo under graviditeten og i en periode efter fødslen, hvor de kan få stor støtte og råd og vejledning.

Ældre (under udvikling)

Hjælp, støtte og omsorg prioriteres højere end nu.

Plejehjem:

Pleje af sjælelige kvaliteter og indre næring gennem kunst, meditation, blomster, smuk musik, haveanlæg – også med dyr, farveterapirum og svømmebassiner.

Styrkelse af krop og psyke ved bl.a. zoneterapi, healing, akupunktur, homøopati.

Uddannelse af personalet i særlig omsorg og pleje i forbindelse med dødsprocessen - både for den døende og for de pårørende.

Stimulering til frivillig hjælp fra bl.a. mennesker på overførselsindkomst.

Kontakt mellem plejehjem og børnehaver, fremme af integrerede institutioner.

Flygtninge og indvandrere

Hvis vi kender indvandrere eller sætter os ind i indvandreres liv og forhold i Danmark, kan vi se, at mange trives. Rigtig mange vælger at tilpasse sig vores samfund både af nødvendighed, men også med en mulighed for at klare sig godt.

Indvandrere rummer mange ressourcer, som vi desværre ikke har været så gode til at udnytte. Problemet er, at flere kulturer og menneskesyn skal finde sammen. Vi har i Danmark ikke været forberedte på, at så mange ville komme til vores land, og vi har hvert år lukket en del ind, hvorefter vi har skullet finde ud af, hvad vi så ville gøre. Men vi har manglet at tage stilling til dette i klarhed, og det har givet problemer.

Mange folk er bekymrede eller angste for hvordan vi i vores samfund kan håndtere situationen med mange indvandrere – men de fleste er egentlig tolerante (iflg. fransk analyse har franskmændene aldrig været mere tolerante end de er nu, trods Le Penns popularitet. En dansk analyse peger i samme retning)

Angsten handler om:

  • Angst for at blive et multietnisk samfund med kriminalitet og fundamentalisme, og angst for at vores samfund bliver udnyttet og vores kultur forrykket - det store spørgsmål er, om vi kan bevare vores samfund?
  • Angst for globalisering - spørgsmålet er her om Danmark vil blive "løbet over ende"

Mange borgere oplever, at flygtninge og indvandrere udnytter vores samfund, at de ikke vil integreres, og at de lever på det offentliges regning.

Mange har svært ved at acceptere nogle af de normer og værdier, som de bringer med sig, såsom tvangsægteskaber og undertrykkelse af piger/kvinder. Megen ungdomskriminalitet sætter også indvandrere i et dårligt lys.

Højredrejningen er udtryk for at de eksisterende partier ikke har magtet at skabe løsninger, man kan tro på.

Højredrejningen er udtryk for en protest og afmagt – og egentlig ikke at befolkningen går ind for højrefløjsprogrammerne.

Men når vi ikke kan se andre løsninger, så er det nærliggende at prøve at "beskytte" Danmark, som højrefløjen vil gøre.

Den meget synlige kriminalitet blandt 2.-generationsindvandrere skyldes ofte, at traumatiserede familier/forældre giver sorteper videre, hvis de ikke hjælpes.

Nogle torturofre får hjælp, men alt for mange hjælpes ikke, og andre får først hjælp flere år efter, at de er kommet til Danmark. Børn i sådanne familier mistrives, og de kan ikke fungere godt i børnehaver og skoler. Der er et stort behov for hjælp.

Flygtninge/indvandrere kan afhængig af holdningen ses som en berigelse eller en belastning af samfundet. Integrationsministeriets tænketank har i 2002 set på de økonomiske forhold i dette og beregnet, at hvis forholdene fortsætter som nu, så vil det i 2005 koste samfundet 14,3 mia. kr. pr. år (= prisen for sociale omkostninger og manglende skatteindtægter). Hvis vi derimod opnår fuld integration (om måske 10-15 år) antages det, at samfundet vil tjene 23,4 mia. kr. pr. år.

Fundamentalt vigtigt: Adskil snakken om hvor mange vi skal tage imod fra snakken om integration. Blandes dette sammen forbliver debatten i et tågeslør.

2. Bevidstgørelse

Vi vil vise en dansk/europæisk vision for hvordan der kan skabes en konstruktiv udvikling, der giver tillid og tryghed.

Det aller vigtigste vedrørende flygtninge og indvandrere er at arbejde for at forbedre forholdene i de lande, hvor de kommer fra.

Se nærmere herom under "Udenrigspolitik" og "Ulandshjælp".

Vedrørende de, der kommer til vores land, skal vi, der bor her i forvejen, starte en udvikling, der bevæger sig fra usikkerhed, angst, emotioner og ubevidsthed til klarhed, bevidsthed og positive følelser.

Fra psykoterapien ved vi, at angst kan forløses gennem en konfrontation med angsten - så man ser hvad der ligger bag.

Dette kan overføres til den kollektive angst: Mød angsten, bliv bevidst om angsten, tal om den og erkend, hvad der ligger bag. Hvis angsten undertrykkes, så vokser den.

Angsten er først og fremmest en angst for det ukendte.

Vi må acceptere, at vi allerede er en del af en global verden.

Vi kan ikke lukke øjnene og melde os ud og beskytte os ved grænserne. Dette er en romantisk søgen tilbage til fortiden.

Vi må acceptere, at Danmark allerede er et multietnisk samfund.

Det basale problem med integration er, at flygtninge og indvandrere ikke er budt velkommen og accepteret som danske. Et menneske, der betragtes som en uvelkommen fremmed, reagerer ved at føle sig udenfor og komme i modsætning til samfundet.

Fordomme findes på begge sider, og det er derfor nødvendigt med en bevidstgørelse om dette på begge sider.

Flygtninge og indvandrere, der føler sig velkomne og ligeværdige er motiverede for at lære dansk og at lære deres nye fædrelands grundlæggende regler, livsform og kultur at kende.

Vi skal være bevidste om, at de, der kommer udefra og bosætter sig i Danmark, skal mødes med forståelse og medfølelse, og at de er vores søstre og brødre, der ved dansk statsborgerskab er danskere på lige fod med alle andre danskere med rettigheder og medansvar som alle danskere. Vi skal endvidere fokusere på, at de forskellige kulturer vil berige det danske samfund. Vi kan lære meget i Danmark ved at have flygtninge og indvandrere, og består vi denne prøve, vil hele Danmarks hjerte udvikle sig. Vi skal også bruge skelneevnen overfor indvandrernes kultur, og bevidstgøre og handle imod det, der er undertrykkende og det, der måtte arbejde imod vores samfund.

3. Politiske mål

Fundamentalt vigtigt: Adskil snakken om hvor mange vi skal tage imod fra snakken om integration. Blandes dette sammen forbliver debatten i et tågeslør.

Integration:

Der skal langt større bevillinger til at hjælpe torturofre, så de kan blive nogenlunde velfungerende så hurtigt som det kan lade sig gøre. Udover den menneskelige gevinst vil det give økonomiske gevinster på mange måder: bedre chance for integration og dermed arbejde samt mindre kriminalitet i familien.

Den holdningsmæssige definition af danskere må ændres, så den tilpasses den multietniske virkelighed og giver nydanskere en glæde over at være danskere.

Massiv indsats vedrørende integration gennem et stort antal af forskningsprojekter og andre projekter. Integration er først og fremmest en proces, der foregår i menneskenes hjerter.

Indsats for accept og integration på offentlige og private arbejdspladser.

Integration fordrer at de, der har behov for det, kan blive uddannede, så de kan få arbejde. Arbejde er den eneste vej til integration.

Holdningen skal være accepterende og menneskekærlig, men også indeholde krav om at lære dansk (ikke nødvendigvis hurtigst muligt, men individuelt set på det rette tidspunkt, dette gælder også børn) og at lære visse grundlæggende ting at kende om det danske samfund og den danske kultur, og endelig at vi ikke tolererer kulturelementer, som en undertrykkende ifølge dansk moral.

Vi skal også lære de nye mennesker og deres livssyn og kulturer at kende, - vi skal have viden om deres ressourcer og deres behov/vanskeligheder. Forståelse fjerner angst og bygger bro! Pressen har et stort ansvar, men det offentlige må også informere og støtte forskellige former for formidling.

Hvor mange skal vi tage imod?

Dette må afhænge af erfaringerne vedrørende integration:

Jo bedre integration jo flere kan vi tage imod! Antallet af mennesker vi tager imod må således løbende justeres på baggrund af erfaringerne vedrørende integrationen.

Der skal skabes fornuftige regler således, at en dansk statsborger kan gifte sig med en udlænding og få ægtefællen til Danmark.

Kriminalitet

1. Analyse

Fra medierne får man det indtryk, at kriminaliteten er stærkt stigende, og at der er en større angst for vold end tidligere. Der er mere fokus på kriminalitet, men kriminaliteten er ikke som helhed steget væsentligt, derimod er den grove kriminalitet steget, - og det er jo i sig selv en skræmmende udvikling.

Måden hvorpå kriminelle behandles og straffes er ikke underlagt nogen logik - den er kulturbestemt. Sammenlignes forskellige lande, er der meget stor forskel på hvor stor en del af de kriminelle handlinger, der fører til fængsling, og hvilke strafudmålinger, der foretages. Der findes også samfund, hvor man klarer sig uden fængsler, idet der er andre løsninger.

Vore fængsler er heldigvis ikke så skræmmende, som f.eks. de amerikanske fængsler, og der kommer stadig flere tiltag, som hjælper med at forbedre de indsattes muligheder for at klare sig bagefter, bl.a. uddannelse, støtte til personlig og social udvikling, konfliktråd (hvor gerningsmand og offer mødes), stigende tilsynsvirksomhed og betingede domme.

Der er imidlertid også en tendens til hårdere straffe. Men hårdere straffe har ingen præventiv virkning, - dette fortælles os af forskerne vedrørende kriminologi. Alligevel vedtages der med jævne mellemrum love om strengere straffe ud fra den begrundelse, at det har en præventiv virkning. Disse skærpelser beror således på følelsesmæssige og holdningsmæssige argumenter og ikke på saglige argumenter.

Fængslerne er skoler i hvordan man begår kriminalitet.

En stor del af tidligere indsatte i Danmark begår ny kriminalitet.

Vi har for lidt plads i fængslerne. Anbringelse af 2 indsatte i én fængselscelle er uanstændigt. Stramningen af straffene gør det værre.

Fængselsbetjentene er mange steder nedslidte. Vores samfund har ingen brugbar metode til at håndtere kriminalitet, hverken til at forebygge kriminalitet eller når en kriminel handling er begået.

Vold og kriminalitet udspringer af alvorlige sociale og personlige problemer. Således har 70% af de kriminelle under 18 år behandlingskrævende psykiske problemer.

2. Bevidstgørelse

Det menneskesyn, der ligger bag vores måde at håndtere kriminelle på, er et levn fra fortiden. Det bygger stadigt for meget på ønsket om hævn og på at beskytte samfundet.

På trods af der som nævnt er enkelte gode tiltag, så kan der gøres meget mere.

Bringer vi det holistiske menneskesyn ind i problematikken omkring kriminalitet, viser der sig helt andre muligheder for at håndtere forholdene. Dette handler først og fremmest om at fængslerne skal gøres til resocialiseringsenheder, der sigter imod samfundsmæssig integration af de indsatte.

3. Politiske mål

Forebyggelse af nye kriminelle

Opnås gennem tiltag formuleret under "BØRN/UNGE OG SKOLER".

Hindre gentagen kriminalitet

Målet for samfundet må være at hjælpe både ofret og den kriminelle.

Mere omfattende brug af konfliktråd efter norsk forbillede, hvor det også rummer mulighed for mægling udenfor retssystemet.

Den kriminelle må hjælpes til at kunne leve et ansvarligt liv i samfundet. Den kriminelle skal have mulighed for at gennem en resocialiseringsproces. Det kræver at den kriminelle konfronteres med sin handling og med ofret.

Brug af terapeutisk arbejde med den kriminelle. Arbejde med bl.a. drømme, meditation og kunstens helbredende kræfter. Arbejde med bevidstgørelse om og opløsning af egne indre mekanismer bag den kriminelle adfærd kan suppleres med træning i ændret adfærd. Det kræver, at den kriminelle selv vil dette, og hjælpes til at tage ansvar for sit liv. Undervisning og træning i Livskundskab/livsvisdom.

Alle involverede bør efter behov indgå i en samlet helings- eller normaliseringsproces - den kriminelle, offeret, familien, evt. lokalsamfund m.m.

For den kriminelle kan der indgå en passende soning, dvs. at yde noget til samfundet eller offeret til gengæld for den kriminelle handling.

Der findes overbevisende erfaringer fra andre lande om, at en sådan indre udviklingsproces kan forvandle den kriminelles, så han kommer fri af kriminalitet og bliver i stand til at leve et ansvarligt liv bagefter. Dette vil være en fantastisk stor gevinst for den tidligere kriminelle, men også i høj grad for samfundet. Der er erfaringer for at en sådan proces opleves langt hårdere end en fængselsstraf, og at det i nogle tilfælde direkte har erstattet en fængselsstraf!

Kriminelle, der skønnes voldelige overfor sig selv eller andre, må afsondres fra samfundet så længe. Kriminelle, der ikke vil indgå i et sådant forløb, må behandles på den hidtidige måde.

Retsvæsenet

1. Analyse

Virkningen af domstolenes praksis er, at nogle bliver vindere og andre tabere. Ud fra et retsligt synspunkt kan dette naturligvis være nødvendigt i mange tilfælde, men ud fra et menneskeligt synspunkt er det langt fra optimalt.

Ideelt set bør der kun gribes til en retssag som en sidste udvej. Således må anvendelse af konfliktråd udbygges, og en række andre muligheder for holistisk konfliktløsning må udvikles.

Advokater bør søge at bygge bro mellem de involverede parter og se kriser og konflikter som muligheder for vækst for alle.

Hvis en konflikt må igennem en retssag, bør der kunne udvikles andre former for straffe/konsekvenser end udelukkende økonomiske (bøder/erstatning) eller fængsel. Det vil være langt mere opdragende/udviklende, hvis der kan idømmes en form for soning, som faktisk vedrører det emne/område som lovovertrædelsen handler om, således at f.eks. økonomisk velstillede eller større virksomheder ikke bare kan betale sig fri af lovovertrædelsen, men må igennem en sådan soning.

Dette er på nuværende tidspunkt endnu kun en holdning/hensigt, der må undersøges og udvikles nærmere i forskellige forskningsprojekter.

Narkopolitik

1. Forebyggelse

2. At sørge for, at misbrugere får så gode muligheder for afvænning som muligt

En vis del af narkotikamisbruget skyldes, at mange mennesker føler sig til overs i det moderne effektive samfund, og en vis del skyldes et tomhedsproblem, der går tilbage til social ensomhed eller ensomhed i sjælen.

Forebyggelse gennem oplysning alene er næsten virkningsløs, indtil vi tager fat på selve årsagerne. Disse udspringer af, at samfundsudviklingen har medført, at mange har glemt at leve ud fra meningsfulde livsværdier. Men en indirekte forebyggelse i form af at unge og deres forældre får bedre livsværdier, vil kunne nedbringe omfanget af stofmisbrug.

Brug af metadon er en vanskelig form for "hjælp". Narkomaner, der får metadon, vil meget ofte have et sidemisbrug, fordi de netop er afhængige personer, og ved at give metadon holder man afhængigheden ved lige. En afhængig person vil altid foretrække sit "yndlingsstof" og vil købe det, når mulighederne opstår.

Der er også en anden "side af medaljen", idet mange afhængige vælger at prøve at blive stoffrie, fordi konsekvenserne ved misbruget bliver for store. Hvis man fjerner konsekvenserne og giver "stoffet", er der fare for at flere bliver hængende i misbruget, fordi der ikke længere er så store konsekvenser ved det.

Gode behandlingstilbud vil altid være det bedste, og derfor skal behandling prioriteres meget højt.

Men når det er sagt, så vil der være narkomaner, som ikke magter at bryde cirklen, og for at de ikke skal ende som vedvarende kriminelle, der tilbringer op mod halvdelen af deres resterende liv i fængsler samtidigt med, at det giver liv til narkomafiaen, så bør der åbnes for muligheden af, at der kan tildeles sådanne mennesker metadon. Dette bør kun ske til mennesker, der viser sig ikke at kunne hjælpes af behandlingsvejen.

Forebyggelse:
VisionsPartiet har forslag til hvordan, der kan arbejdes på, at børn og unge kommer til at trives bedre i samfundet, se under "Børn/unge og skolerne". Dette vil være det bedst tænkelige forebyggende arbejde. Det handler om, at både børn, unge og deres forældre gennem livskundskab får skabt meningsfylde og håb i tilværelsen.

Behandling:
Alle stofmisbrugere skal tilbydes døgnbehandling, hvor de afgiftes og kan blive bygget op med en ny tro på sig selv, og at det kan lade sig gøre at leve stoffrit. Behandling skal tilbydes lige så mange gange, som det måtte være nødvendigt, da nogen først er klar 4. gang eller 10. gang. Det vil stadig i sidste ende gavne samfundet og i særdeleshed den enkeltes livskvalitet.

I særlige tilfælde, hvor behandling ikke er mulig, skal der være mulighed for at tildele en person metadon.