Partiet

Artiklen præsenterer partiets grundide

Visions-Partiet

Visions-Partiet præsenterer politisk nytænkning med en ny vision for samfundet, som er baseret på både rationel tænkning og hjertets visdom. Baggrunden er et humanistisk livssyn og en anerkendelse af ånden i mennesket.

Denne politiske helhedstænkning er en ny dimension i dansk politik, der er på tværs af den traditionelle højre/venstre polarisering.

Der er et meget stort behov for en sådan politisk nytænkning, fordi fællesskabet og det meningsfulde i vores samfund er ved at smuldre. Fællesskabsfølelsen må nødvendigvis præge den politiske tænkning, for uden fællesskab overlever mennesket ikke.

De fleste længes efter et samfund med menneskelig trivsel for alle:

  • hvor den enkelte kan føle sig hel
  • hvor alle aspekter af vores liv er meningsfulde
  • hvor vi kan opleve et fællesskab
  • hvor medmenneskeligheden er levende
  • hvor også samfundet er en meningsfuld helhed.


Vi er rige nok til at skabe et sådant samfund nu!!

Derfor har vi brug for VISIONER, der handler om disse ting, som løfter mennesket og giver håb for fremtiden, som styrker troen på det gode i mennesket, som viser det samfund vi ønsker os, og vejen dertil.

Visions-Partiet blev stiftet d. 25. august 2002.